Hvem er vi og hvorfor er vi her.

Jeg hedder Rikke Liljendahl og jeg er gift med Tim Liljendahl. Vores datter hedder Jennifer og vi bor i Glostrup.

Vi har gennem snart 10 år haft en hobby e-butik, haandlavet.dk. 

I de sidste par år har vi gået og leget med tanken om at vi skulle udvide vores firma med en netbutik som skulle forhandle strikkegarn.

Der er gået mange snakke med om det var noget vi skulle gøre, da vores hobbynetbutik kører godt og der er masser af sjove og dejlige timer i den. En anden væseligt ting er også at vi begge to har fuldtidsarbejde ved siden af vores netbutik. Det tager jo også noget af tiden.

Men et eller andet sted, blev vi ved med at komme tilbage til det med garnet. Vi havde en ide om at mange af vores kunder i hobbydelen nok også lavede andet end kort. Og det derfor måske ville være nærligende at kigge på.

Vores primære mål er give alle vores nye strikkekunder den samme gode oplevelse som vores hobbykunder får. Vi vil være konkurrencedygtige på prisen og vi vil med tiden få et kæmpe udvalg af garner.

Når du handler hos os, kan du være sikker på at vi vil gøre vores bedste for at dit køb bliver tilfredsstillende.

Vi vil meget gerne have at vores netbutik er nem at bruge, for alle aldersgrupper. Og din mening er vigtig for os.

Derfor vil vi altid meget gerne høre fra dig hvis der er noget som du mangler eller du syntes er utilfredsstillende. Og naturligvis hvis du syntes at det vi gør er godt gerne vil dele det med os.

Vi håber at du bliver glade for vores butik og vi glæder os til at give dig en god oplevelse på strikkes.dk


  • Til toppen